Madordning

 

Madordningen (obligatorisk):.

 

På Karrebæksminde Privatskole finder vi det vigtigt, at eleverne er friske og mætte. For at lære og lege er det vigtigt, at blodsukkeret holdes stabilt i løbet af dagen. Dette vil skabe de bedste forudsætninger ved hjælp af vores madordning.

 

Madordningen vil som udgangspunkt bestå af:

•Tilbud om havregryn, bolle eller lignende hvis barnet ikke har fået morgenmad hjemmefra.

•Formiddagssnack fx grønsager, frugt m.m. i forhold til årstiderne

•Frokostretten vil bestå af en kød-, fiske- eller vegetardel + tilbehør samt grønt, pasta, ris kartofler, brød m.m. Ugemenuen tilrettelægges med en dag med hhv. fisk, suppe, vegetar, kød og en dag med rester og rugbrød.

•Eftermiddagsmad vil i samarbejde med SFO Myggen fx bestå af suppe over bål, grøntsagspandekager, grønt, frugt, boller eller lignende.

•Maden tilrettelægges efter kostpyramiden, og varer indkøbes efter sæson.

 

Madpakkedag:

Den eneste dag, hvor I som forældre eller eleven selv skal lave og have madpakke med er om torsdagen. Dette er for at vi på udeskoledage/fordybelsesdage kan komme hurtigt afsted for at opleve noget og undgå at vi skal tilbage til skolen for at spise.

 

Skolens vision for madordningen er at:

•Skabe et fællesskab omkring mad – både ved at bidrage til et sundt fundament for en sund og næringsrig kost, og ved at skabe et socialt holdepunkt gennem fællesspisning.

•Opnå bronzemærket i økologi dvs. at 30-60 % af den mad der serveres, udgøres af økologiske fødevarer.

•Bæredygtighed gennem indkøb i lokalområdet fx på omkringliggende gårde/fiskerier og grønt fra skolens køkkenhave.

•Skolen deltager i forskellige madprojekter fx Smagens dag og Æblets dag, fokus på mad fra forskellige lande m.m.

 

Rapport fra Fødevarestyrelsen 2018 2017